tirsdag den 30. marts 2010

Præstationsangst og impotens

Mange mænd lider af præstationsangst - angst for fiasko, for at blive til grin, for at penis ikke er stor nok, for at andre skal få kendskab til deres manglende formåen og så videre. Det, vi kalder impotens, er næsten altid bundet til bestemte situationer - fra fortiden eller i nutiden. Det er et signal om at noget ikke er som det skal være.

Men ironisk nok er de fleste mænd mere tilbøjelige til at tro, at der er noget fysisk i vejen med dem, end at overveje, hvad det er, kroppen, deres uregerlige penis, vil fortælle dem, hvis erektionen udebliver. Den manglende erektion burde måske i stedet vække til eftertanke. Manglende rejsning kan faktisk være en sandere, om man vil: sundere reaktion, på ugunstige vilkår, end at penis stereotypt og automatisk reagerer med erektion uanset omstændighederne.

Den amerikanske psykolog Herb Goldberg hævder, at rejsning ikke for enhver pris er et gode, heller ikke hvis den for en stund kan dulme en mands angst. For en mands penis er ikke blot et stykke isenkram, men et udtryk for hele hans person. Og derfor bør han lytte til og lære af sin krops reaktioner frem for kun at anskue dem mekanisk. Ofte vil penis nemlig, førend hans bevidste erkendelse, have registreret, at alt ikke er som det bør være. Derfor gør manden - og hans partner - klogere i at spørge: Hvilken betydning har dette signal? Hvad er årsag og virkning? Er mandens forstemning, nervøsitet og uligevægt en reaktion på impotensen eller en årsag til den? Er kvindens reaktioner overvejende en følgetilstand eller en årsagsfaktor? Hvilken rolle spiller vanskeligheder i parforholdet? Og så videre.

For nogen vil en sådan søgeproces være en farbar vej til både øget selvforståelse og gensidig indsigt - især hvis parret får lidt kvalificeret hjælp. For at citere Goldberg: "Hvis manden tager ansvaret for sine egne følelser og impulser og opfordrer sin partner til at gøre det samme, baner han vejen for en nedbrydning af den falske forestilling om, at impotens ene og alene er mandens problem. Bliv ikke skræmt, hvis du ikke får erektion. Spørg i stedet dig selv, hvad det mon er, din krop vil fortælle dig, og som du ikke er dig bevidst. Og vigtigst af alt: respekter penisvisdommen. Dit mål er ikke at være potent, men at være tro mod dine egne seksuelle reaktioner, derfor må du lære at tage det fulde ansvar for den sandhed, dine følelser indeholder."

Naturligvis ved jeg, at man ofte vil tale for døve øren, når man kommer med sådan et forslag, at mange vil vige tilbage for denne selvgranskning. Især nu, hvor de straks kan gribe til flasken med de dyrebare - og dyre - Viagra-piller. Og lad os håbe, at det så hjælper dem over problemet, hvis det kun er rejsning, det drejer sig om. Men erektion er jo ikke løsningen på alle samlivsproblemer. Som det hedder i en artikel i Time Magazine: "Man kan give et vredt par Viagra, og så har vi et vredt par med en erektion." Sådanne par har jeg selv mødt mange af førend Viagra blev lanceret, og jeg er sikker på, at endnu flere vil følge.

Den tyske sexolog Gunter Schmidt anfører, at mænd med psykogen impotens "overrumples" af Viagras virkning, men blot med den følge "at han antagelig fortsat, ganske som med sin impotens, vil holde sig sin kone fra livet, på afstand, men nu med fallos som distancevåben. Kærlighedsløst, hjerteløst, hensynsløst vil han degradere hende til kulisse, fuld af beundring for hans sprængklare penis. Han har udlevet sit symptom uden at skulle stå ved den skændsel, der knytter sig til impotens."

Schmidt mener, at mange mænd utvivlsomt vil afprøve Viagra, både som potensmiddel og som afrodisiakum. Ikke fordi midlet i sig selv øger lysten, men fordi den erigerede penis fremmer mandens selvfølelse og derigennem hans lyst. Derfor antager Schmidt, at kvinder endnu oftere end før vil møde den selvoptagede, narcissistiske variant af mandlig seksualitet, uanset om manden har et potensproblem eller blot sluger en pille for at kunne stråle endnu kraftigere i al sin narcissistiske glans.

Skrevet af Preben Hertoft, Professor i Sexologi
Læs hele artiklen på netdoktor.dk

Impotens behandlinger

Før at det er rimeligt at anvende begrebet impotens, bør rejsningsproblemet have stået på i en længere periode, som et par uger eller måneder. Alle mænd vil på et eller andet tidspunkt i deres liv opleve perioder, hvor de føler sig seksuelt utilstrækkelige. Der kan være mange årsager til dette, og hvis problemerne står på i længere tid, er det vigtigt at gå til lægen for at klarlægge grunden bag.

Lægen kan konstatere en bagvedliggende sygdom, der øger risikoen for impotens, og denne sygdom er vigtig at behandle for at få sexlivet tilbage. Noget medicin kan forårsage impotens, og lægen kan herved skifte til anden medicin for at få bugt med impotensen. Rådgivning omkring rygestop er også effektivt hos mange patienter.

Mekaniske hjælpemidler

Vil man gerne forsøge at håndtere problemet på egen hånd, kan man forsøge med mekaniske hjælpemidler, som:

Penis ringe: En gummiring, der anbringes ved roden af penis. Den er særligt anvendelig til mænd, der har svært ved at vedligeholde rejsning længe nok til at gennemføre samleje.

Vakuumpumpe: En cylinder, der anbringes omkring penis for at skabe et undertryk. Mænd, der har svært ved at opnå erektion kan anvende pumpen til dette og eventuelt påsætte en penis ring efterfølgende for at holde erektionen.

Sexologisk rådgivning

Man kan opsøge rådgivning hos sin læge, psykolog eller hos en sexolog, hvor man enten kan deltage alene eller med sin partner. Rådgivning alene kan være tilstrækkelig behandling i nogle tilfælde eller kan kombineres med andre behandlingsformer.

Medicinsk behandling

Der findes potenspiller som naturprodukter, håndkøbsmedicin og receptpligtig medicin, og til sværere tilfælde findes lokalbehandlinger, hvor man enten injicerer et stof ind i penis eller indsætter en pille i urinrøret.

Håndkøbsmedicin: Virigen er tablet, der fås på apoteket uden recept. Virkningen er meget varierende og kliniske forsøg har vist at behandlingen kun virker hos 25 til 50 % af mændene. Behandlingen kan tages som en seks ugers kur, og der kan forekomme bivirkninger.

Receptpligtig medicin: Viagra og Levitra fås på recept og virker i op til fem timer og skal tages en time før forventet seksuel aktivitet. Cialis er også receptpligtig og har en længerevarende effekt end Viagra og Levitra. Cialis virker i op til 36 timer. Som ved al anden receptpligtig medicin, kan der forekomme bivirkninger ved alle 3 potenspiller.

Operativ behandling: Når alle andre behandlinger slår fejl, kan man få indsat en protese i penis, der giver rejsning mekanisk.

Impotens og diabetes

Mange diabetespatienter har seksuelle problemer, og dette gælder både mænd og kvinder. Hver fjerde kvinde oplever problemer i sexlivet og en del af disse plages af tilbagevendende skedekatar og kan være tilbøjelige til at opleve blærebetændelse. Disse problemer kan let ødelægge lysten til sex hos kvinderne, fordi underlivet klør, svier og samleje kan være smertefuldt.

Hos mænd har undersøgelser vist, at omkring 50 % af diabetikere udvikler impotens 10 år tidligere end mænd uden diabetes. Omvendt opdager mange mænd, at de er diabetikere, fordi de har problemer med rejsningen. Hos både diabetikere og ikke-diabetikere er forekomsten af impotens typisk aldersrelateret og derfor ses problemet hyppigere med stigende alder.

Hvorfor kan mænd blive impotente af diabetes?

To af de vigtigste faktorer for at opnå en erektion er sunde blodårer og sunde nerver i penis. Diabetes påvirker både blodårerne og nerverne og derfor er chancen for at få og vedligeholde en erektion væsentligt reduceret.

Behandling af impotens hos diabetikere

Diabetes kan i mange tilfælde reguleres med en diæt, tabletter eller insulin, som samtidig vil hjælpe de seksuelle problemer med at forsvinde. Lige såvel hjælper det at ændre livsstil, da mangel på motion, rygning, alkohol og højt blodtryk bidrager til diabetes.

Inden man går i gang med en behandling, er det vigtigt at bestemme om impotensen skyldes diabetes eller andre årsager. I mange tilfælde kan det skyldes psykologiske årsager, og man kan komme ind i en ond cirkel med præstationsangst og psykiske problemer. I sådanne tilfælde kan sexologisk rådgivning hjælpe bedre end f.eks. medicinsk behandling.

Impotens årsager

Impotens er et rejsningsproblem omkring 250.000 danske mænd lider af, hvor de fleste er mellem 40 og 70 år. Impotens defineres som den manglende evne til at opnå eller vedligeholde en erektion længe nok til at kunne fuldføre et samleje. En erektion opstår når blodtilførslen øges til penis, men mange faktorer kan forårsage rejsningsproblemer.

De hyppigste årsager til impotens er:

Psykologiske årsager: Præstationsangst, stress, depression og problemer i parforholdet.

Åreforkalkning: Den hyppigste årsag til formindsket blodgennemstrømning er sygdomme i blodkarrerne. Manglen på elasticitet i penisvævet forhindrer manden i at opnå et tilstrækkeligt tryk i penis for at få en rejsning. Mænd med hjertekarsygdomme samt forhøjet blodtryk har derfor en forøget risiko for at udvikle impotens. Rygning er en af de væsentligste årsager til åreforkalkning, så man mindsker risikoen for impotens ved at stoppe med at ryge.

Medicin: Noget medicin mod hjerte-, kar- og psykiske sygdomme kan påvirke evnen til at opnå rejsning.

Neurologiske årsager: Nogle nervesygdomme påvirker den del af nervesystemet, der arbejder med rejsningsmekanismen. Dette kan f.eks. være rygmarvslidelser, sklerose og følger efter en operation i bækkenregionen.

Hormonelle årsager: Nedsat produktion af det mandlige kønshormon kan medføre impotens i sjældne tilfælde.

Det er vigtigt at finde årsagen til impotens, da nogle behandlinger vil virke bedre end andre i visse tilfælde. Det anbefales derfor at opsøge læge, hvis man oplever vedvarende problemer med at opnå rejsning. Let nedsættelse af evnen til at opnå eller bibeholde rejsningen ses hyppigere og kan afhjælpes enten med hjælpemidler, sexologisk rådgivning, medicinsk behandling eller kirurgi.

Impotens er ikke en sygdom i sig selv men er ofte et tidligt symptom på en bagvedliggende måske uopdaget sygdom som diabetes, depression eller hjertekarsygdomme.